Vivatex kvalitet og bæredygtighed
VivaTex kvalitet og bæredygtighed
Vi har kun een jord, og den leverer så meget og er et fantastisk sted. Lad os passe bedre på den!
25% af verdens pesticidforbrug anvendes i bomuldsmarkerne, og både bønder og arbejdere, dyreliv og naturen går i stykker af det. Bomuld kan dyrkes økologisk – så hvad venter vi på?
Økologisk bomuld, naturfyld og miljøvenlig forarbejdning giver smukke og gode produkter, som kan nedbrydes igen, når vi er færdige med dem. Tekstiler er en helt håndgribelig del af vores hverdag, og vælger vi miljøvenlige af slagsen, er vi med til at gøre en forskel.
Dét er afsættet for VivaTex – men de grønne prioriteringer har det med at sprede sig som ringe i vandet. Det skriver vi lidt om her på siden.
VivaTex vil gerne arbejde med både økologisk bomuld og genbrug fra 2023. Det kan ikke lade sig gøre inden for GOTS standard, som vi har haft licens til fra 2011-2022, så vi går nye veje, og holder øje med, om der der findes eller kommer en certificering, der kan passe til de nye planer.
Der ligge stadig enkelte varer på hylderne med det gamle licensnummer.
VivaTex er god kvalitet – det giver en god cirkel
Vi stiller ekstremt høje krav til varekvalitet i Vivatex. Det gør vi både fordi kvalitet og luksus jo bare er lækkert, men også fordi god kvalitet i materiale og design er en forudsætning for bæredygtighed. Et pudebetræk kan være nok så økologisk, men hvis det er middelmådig kvalitet, som hverken holder form eller farve efter nogle ture i vaskemaskinen, så ryger pointen. Så skal du ud og købe nyt, så vælg bæredygtige tekstiler – det er stadig primært produktionen af nye tekstiler, der belaster miljøet.
Derfor sætter vi stor ære i, at vores tekstiler trods vask og brug holder sig lækre, bløde og klare i farverne i årevis – så de efter års brug kan gå i arv og blive brugt lidt mere. Vores kunder vender tilbage med mange års mellemrum – nogle er endda lidt undskyldende over at de ikke handler oftere. Men så fortæller vi dem, at det er præcis, hvad vi gerne vil opnå.
Vi håber, at du vil nyde at bruge tekstiler fra VivaTex i mange, mange år og give dem videre, når du er færdig med dem. Når de engang er slidt så meget, at de ikke kan bruges til noget længere, kan de heldigvis nedbrydes helt naturligt.
Dét er cirkulært forbrug og det er bæredygtighed helt i VivaTex’s ånd.
VivaTex vil være grønnere i drift
Vi gør meget ud af at minimere alle slags spild, og genbruger alt det vi kan. Derfor kan du opleve, at din bestilling fra vores webshop er pakket ind i et virvar af bæredygtigt pap og genbrugt emballage, som vi selv har modtaget ting og sager i.
Vi genererer også en del stofrester i Vivatex, og intet bliver smidt ud. Vi samler dem sammen, og når der er nok til en sæk, bliver de givet til den lokale skole og SFO.
Har du ideer til hvordan vi kan blive endnu grønnere, så skriv til os her!
Læs alle spørgsmål og svar om Vivatex i vores FAQ her
Senest opdateret april 2021