Beskrivelse
Sy puder med naturfyld, book en workshop/et kursus.
Vi kan lave en workshop hjemme hos dig, ved spisebordet, eller i et lokale, du har adgang til – måske på en skole, et fællesrum eller på et bibliotek. Indholdet aftaler vi, så det passer bedst til jer. Det kunne være:
A. Workshop 3 lektioner:
Sy dine egne varmepuder, som er gode til ømme skuldre, træt nakke, strikkeskuldre, ømhed i mave og ryg og meget andet.
B. Kursus 5-6 lektioner:
Sy forskellige puder med naturmaterialer. Varmepuder, tyngdepuder, øjenpuder, lune hjerter og forskellige støttepuder.
C. Workshop 3 lektioner:
Sy lune hjerter med kerner og hjerter og mindre puder med ålegræs.
Priser: Kontakt Hanne, gerne på email, så aftaler vi nærmere.
Se mere om naturfyld på https://vivatex.dk/naturpudecentralen/
Det får du:
Prøver af forskelligt økologisk naturfyld med hjem.
Grundig gennemgang af fordele, muligheder og udfordringer med naturfyld.
Instruktion og vejledning til opsyning af puder og aftagelige vaskbare betræk.
Tips og inspiration til forskellige puder og adgang til mønstre.
Nyttig viden om plast- og polyesterfri puder og tekstiler og kompostérbart fyld.
Tyngdepuder og Craft.
Tyngdepuder kan give ro, afslapning, afspænding og tryghed. Det kan give en god og rar indgang til at komme i gang med en Craft-stund eller et længere forløb. Tankemylder og uro dæmpes, når tyngdepuden hjælper kroppen til at slappe af.
At sy varme-tyngdepuder kan være en aktivitet i et Craft-forløb, eller det kan være dine rekvisitter og hjælpemidler, som du anvender og tilbyder i kursus- og aktivitetsforløb.
Deltagere & praktisk info.
Medbring Stof/genbrugsstof (fast/vævet stof i bomuld, hør mm. Ikke strækstof), lynlåse til egne puder, en god saks til stof, målebånd og sygrej, hvis du har det. Evt symaskine.
Mindre poser med hirseskaller, speltskaller, speltkerner og ålegræs kan købes på kurset. Vi aftaler nærmere ang. fyld til varme- og tyngdepuder, når kursus/workshop planlæggges.
Underviser Hanne Kold. Håndarbejdslærer, formidler, selvstændig (owner VivaTex), info@vivatex.dk / mob 20283923. Se mere om VivaTex og Naturpudecentralen på https://vivatex.dk/
Deltagere Unge, voksne. Gerne med lidt syerfaring og erfaring med brug af symaskiner.
Vi skal bruge Gode borde, stole, lys og adgang til strøm, symaskiner og strygebræt/strygejern. Adgang til en microovn (til varmepuder).






















