/
/
Åbent hus & Workshop, Grønne Tråde

Åbent hus & Workshops.

Besøg VivaTex’s showroom og systue med mulighed for at handle og bestille varer.

Torsdage:  6.10. / 13.10. / 20.10. / 27.10. kl 15 -18.

Share & Repair, Grønne Tråde workshops

Sy om, forny, forlæng, genbrug og brug op.

Kom med til workshop og repair café om torsdagen, kl 15-18. Det er gratis at deltage, og du kommer bare.
Tag dit projekt med og lad os se hvad vi kan finde på.

Du kan altid få hjælp til at lave små reparationer, lappe huller, sy knapper og stropper i. Der er 1 symaskine, 1 overlocker og 1 klippebord og god plads i kaffestuen ;-). Du er meget velkommen til selv at have symaskine med, og tag gerne saks og lidt sygrej med.

Vi kan bruge vores tekstiler og tøj rigtig længe, hvis vi vedligeholder og genbruger, når det er muligt. Visible mending, synlige lapper og sting, tråd og garn i mange farver – elsk og værdsæt dine gamle klude, og tryl lidt, så de kan klare sig længe endnu. I rubrikkerne her på siden kan du forslag til, hvad du kan lave på workshoppen.

Jeg har lidt knapper, tråd, nåle, stropper mm til rådighed. Lynlåse og andet tilbehør medbringer du selv. Du kan købe økologiske metervarer, stofrester og naturfyld i systuen. Der er kaffe og te ;-).

Bogø Hovedgade 131,1. sal. Ring til mig på 2028 3923, hvis du har spørgsmål, kh Hanne.